HOME

ALETAS HISTORIE

FOTOALBUM

KONTAKT

 

Aletas historie

Aleta er bygget på det danske værft Motiva Yacht i Lunderskov i årene 1991-1992. Hun er bygget specielt med henblik på at besejle de europæiske floder og kanaler efter specifikationer af Greve Claus Ahlefeldt fra Egeskov Slot, som havde mange års erfaring med kanal- og flodsejlads i forskellige bådtyper.

Aleta er en søgående motorbåd, rundskroget med køl. Et traditionelt østersøskrog med linier, der ved en fart op til 5 knob næsten ingen kølvandsbølger efterlader. Forsynet med modifikationer til brug for besejling på de indre vandveje såsom propelbeskyttelse, rørkølet motor, så ingen filtre tilstoppes og ekstra svære fenderlister.

Aleta har en fire meter aftagelig mast med ca. 22 kvardrat støttesejl fordelt på to sejl. Endvidere er hun forsynet med seks dækshuller, hvor igennem det er muligt at placere bådestativ til brug for sejlads i områder med kraftig tidevand eller optagning på land.

Størrelsen af båden er bestemt af kanalsystemerne i Europa idet der er taget højde for de mange smalle og lavvandede kanaler. Med en dimensioneringen på 13 meter i længden, 4,3 meter i breden og en dybdgang på 1,3 meter. Højde over vandlinien kan komme ned på 2,4 meter, når mast, kran og stolerygge er klappet ned, hvilket er nødvendigt for at passere mange kanalbroer. Trods de 20 tons indpakket i stål, hvoraf de 4 tons er træværk, hovedsagligt egetræ fra Egeskov Slot er hun nem at sejle rundt med og passere sluser i for to personer.

Navnet Aleta valgte Claus Ahlefeldt efter sin barndoms ynglingstegneserie "Prins Valiant", hvis elskede kone hed Aleta og hun var noget af det smukkeste, der fandtes.

Henning Andreasen og Jette Dulong købte båden af Claus Ahlefeldt i 2001, de sejlede ligeledes rundt på floder og kanaler i Europa, dog kun i sommerhalvåret. 

I 2006 blev vi, Chris & Helle Magh, ejere af Aleta og vi vil føre traditionen videre og bruge hende til det hun er bygget til, nemlig at sejle.

April 2010 og vi er hjemme igen. Aleta har siden oktober 2007 fungeret som vores hjem både sommer og vinter. Hun har været den perfekte båd under alle forhold på vores rejse.

August 2012, Aleta er solgt. En lang og fantastisk rejse er endegyldig forbi.

 

Magh © 2007

www.magh.dk